Velkommen til OutbackBoots - en webshop med et udsøgt udvalg af australsk og australsk-inspireret 'guld' - lige fra de super seje australske boots og til det helt specielle outdoor fritidstøj: jakker, frakker, trøjer, hatte - og tilbehør som solide tasker og bælter.
Herudover fører vi også et stort udvalg af amerikansk-inspirerede varer.
OutbackBoots er ikke udelukkende en webshop - vi har også en fysisk butik tilknyttet, som deler lokale med vores søstershop haveisten.dk som sælger frø til planter, haveartikler, havebøger og meget andet blomster-/haverelateret. Kom og besøg os begge to - se aktuelle åbningstider på forsiden af shoppen. Det er ikke alle varer i webshoppen, som er i den fysiske butik - derfor er det altid en god idé, at bestille hjemmefra til afhentning i butikken, hvis der er noget specielt, du er på udkig efter. Så giver vi dig besked, når din ordre er klar til afhentning.
Webshoppen yder en særdeles god service, idet du har mulighed for at returnere varerne og få dem byttet eller få pengene retur. Det koster dig ikke noget, når du bor i DK (udover turen til pakkeshoppen), da du blot bestiller en returseddel her: https://www.outbackboots.dk/information/returseddel-1/ Du kan også få din vare, som du har købt i webshoppen, ombyttet til en anden størrelse i butikken - du kan dog ikke bytte til en anden model i butikken, eller få pengene retur i butikken.
At handle på nettet er i høj grad en tillidssag. Derfor gør vi vores yderste for at yde dig en god service - så du trygt kan handle hos os. Vi går langt for at undgå de ubehagelige overraskelser man af og til kan opleve, når man handler på nettet - som f.eks. uforudsete forsendelsesomkostninger, kortgebyrer - eller andre pludselige udgifter, der først opdages ved "kassen". Hos OutbackBoots betaler du for dine varer - og intet andet. Vores gratis fragt er til pakkeshop, men du har dog mulighed for at tilkøbe fragt med GLS til erhverv og hjemmelevering, hvis du hellere vil have dét.
For din trygheds skyld, er vi både e-mærket og EE-mærket, og dette kan du læse meget mere om her https://www.outbackboots.dk/information/om-e-maerket-og-ee-maerket/
Du kan også finde meget mere information om at handle trygt hos os her:
- OutbackBoots' betingelser og vilkår - Vi følger lovgivningen for nethandel - som minimum - og gi'r dig så nogle bedre betingelser, der hvor vi synes, lovgivningen er lidt for stram til vores ønskede serviceniveau
Fakta om OutbackBoots:
OutbackBoots.dk er en webshop, der ejes af virksomheden Far Out ApS
- CVR nr: 40488073
- P-nummer: 1030081915
- Etableringsår: 2011
- Adresse: Alsvej 17N, 5500 Middelfart
- Bank: Middelfart Sparekasse, reg. nr. 0755 kontonr. 3231256597
- Tlf: 60 18 04 83 - Vi træffes dog allerbedst per email
- Mail: info@outbackboots.dk
- Kontakt os gerne. Og gerne pr. mail. Vi gør vores bedste for at besvare mails indenfor 24 timer i hverdagen. Og oftest meget hurtigere ...
Hvorfor OutbackBoots ...
Både Australien og USA er fascinerende - og har så meget at byde på! Ét af de væsentligste kendetegn ved Australien er nok den storslåede natur - den australske outback. Oftest temmelig barsk med enorme vidder og variation fra tørkeområder til regnskov. 3/4 af landet Down Under er da også defineret som den australske outback: naturområder langt fra civilisation.
Det stiller store krav til både tøj og fodtøj, at leve i det barske, varierede klima - ligesom dagligdagen og arbejdet i Australien gennem tiderne typisk har været ligeså groft og råt som naturen: tænk blot på arbejdet som drovers (de australske kvægdrivere), minearbejderne, landmændene... Derfor er man i Australien - naturligt nok - blevet enormt dygtige til fremstilling af super solidt og komfortabelt fodtøj: de australske boots - og til vind- og vejrbestandigt overtøj: det australske oilskin. En udvikling som tog form lige fra de første sømænd gik i land Down Under i 1800-tallet.
Og selv om de typiske australske designs på både boots, jakker og frakker har sin oprindelse helt fra de tidlige år, er der dog også sket en enorm udvikling gennem de seneste 100 år: Nye teknologier er kommet til, og har gjort det muligt f.eks. at indbygge støddæmpning i de solide boots, ligesom oilskin ikke længere er fedtet og fælt lugtende - men har bevaret de oprindelige, unikke egenskaber. Også det australske canvas, er bare super sejt og solidt, deres læder er virkelig kvalitet og deres hatte har bare en yderst god pasform.
Jo - i Australien har de meget at byde på... og det har vi så valgt at gøre let tilgængeligt for dig hos OutbackBoots.
Med vores Country / Western tøj, hatte, boots og tilbehør har vi valgt at fokusere på de spændende amerikansk-inspirerede produkter, som oprindelig har været brugt arbejdsmæssigt blandt kvægdrivere, rodeofolk, linedancere, cowboys/ -girls og andet godtfolk fra The Wild West og som spænder over et ligeså interessant, omend anderledes, sortiment, som vores australske produkter, som de da også sagtens kan kombineres på kryds og tværs med.
Vi fokuserer på kvalitetsbeklædning til fritid, arbejde, rytteren, linedanceren, hipsteren og alle ander, der gerne vil have noget fedt, anderledes tøj og tilbehør og dyrke deres western lifestyle med stil.
Hos outbackboots.dk brænder vi for at finde det helt specielle sortiment - du ikke finder hvor-som-helst - og gøre det let tilgængeligt for dig i shoppen.
- Vi søger videre efter det unikke - så der er altid nyt på vej ...
Glæd dig!
- Bitten Rosekamp-Sejersen